Nyheder21. juli 2024

Joe Biden trækker sig som præsidentkandidat

Joe Biden trækker sig som præsidentkandidat til det kommende valg i USA
Joe Biden.
Joe Biden.
 Foto: Kent Nishimura/AFP/Ritzau Scanpix

USA's præsident Joe Biden trækker sig som præsidentkandidat til det kommende valg i USA.

Det oplyser han på X.

- Det har været den største ære i mit liv at tjene som jeres præsident.

- Det var min hensigt at søge genvalg, men jeg mener, at det er i mit partis og mit lands interesse, at jeg trækker mig og kun retter mit fokus på at opfylde mine pligter som præsident i den resterende del af min embedsperiode, skriver Joe Biden.

Joe Biden skriver videre, at han vil tale til nationen senere på ugen og sætte nogle flere ord på sin beslutning.

Derudover kommer den amerikanske præsident med en stor tak til alle dem, der arbejdede på at få ham genvalgt som præsident.

- Jeg vil gerne takke vicepræsident Kamala Harris for at være en enestående partner i alt det her arbejde. Og lad mig udtrykke min dybfølte taknemmelighed til det amerikanske folk for den tro og tillid, I har vist mig, lyder ordene fra Biden.

Joe Biden.
Joe Biden.
 Foto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix

Joe Bidens beslutning om at trække sig som præsidentkandidat til det kommende valg kommer efter et stort politisk pres.

Flere medlemmer af hans parti har nemlig opfordret ham til at trække sig fra valgkampen, hvilket hovedpersonen selv i første gang omgang ikke havde nogle planer om.

Men det er altså sket nu.

Sponsoreret indhold