Nyheder17. august 2021

Joe Biden: Jeg vil ikke gentage fortidens fejl

USA's præsident Joe Biden bryder tavsheden og taler om situationen i Afghanistan på et pressemøde mandag aften dansk tid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega775142_001.jpg
 Foto: MEGA

USA's præsident Joe Biden brød tavsheden om den verserende konflikt i Afghanistan sent mandag aften dansk tid.

På pressemødet meldte han klart ud, at han ikke har fortrudt sin beslutning om at trække amerikanske soldater ud af Afghanistan trods udviklingen i landet, der udvikler sig fra time til time.

- Jeg står helt og holdent bag min beslutning, siger Biden.

Flere kritiserer, at USA ikke bliver, men Joe Biden er ikke i tvivl om, at han er færdig med at sende amerikanere til Afghanistan og kæmpe.

- Hvor mange flere generationer af USA's døtre og sønner vil du have, jeg sender til at kæmpe i Afghanistans borgerkrig? Når afghanske tropper ikke vil gøre det? Hvor mange flere liv - amerikanske liv - er det værd? Mit svar er klart. Jeg vil ikke gentage fortidens fejl, siger han.

Målet er nået

Dog erkender han, at udviklingen i Afghanistan er gået meget hurtigere end ventet.

Man han står fast. Som han selv opsummerede på Twitter kort tid efter pressemødet, så gik USA ind i Afghanistan for 20 år siden med et klart mål:

- Få dem, som angreb os den 11. september 2021 - og sørge for, at al Qaeda ikke kunne bruge Afghanistan som en base, hvorfra de kunne angribe os igen.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

- Det gjorde vi - for et årti siden.

- Vores mission var aldrig at bygge en nation, lyder det fra den amerikanske præsident.

Svarede ikke på spørgsmål

Joe Biden svarede ikke på nogen spørgsmål fra de fremmødte journalister på pressemødet. Så snart, han var færdig, vendte han om og gik, mens journalisterne forsøgte at råbe spørgsmål til ham.

Den amerikanske præsident afbrød sin sommerferie for at holde pressemøde, og efter pressemødet vender han tilbage til præsident-ferieboligen med familien.

Joe Biden kommenterede ikke de uhyggelige billeder fra Kabuls lufthavn, der florerer på internettet, hvor evakueringen utvivlsomt er gået helt galt, og som har kostet flere afghanere livet.

Sponsoreret indhold