Nyheder31. december 2014

Joan Ørting: Sådan får Bendtner og Zangenberg forholdet til at holde

Sexologen rådgiver parret om det svære langdistanceforhold, kommunikation og sex. Læs hendes råd her
Af af
Joan Ørting giver råd til Bendtner og Zangenberg
Joan Ørting giver råd til Bendtner og Zangenberg
 Foto: Thomas Laursen


Efter fire måneders adskillelse har Nicklas Bendtner og Julie Zangenberg fundet sammen igen. Det er slet ikke overraskende, mener sexolog Joan Ørting.

- Det er meget almindeligt at gå fra hinanden efter forelskelsen. Det er altid godt med en anden omgang, hvor man ved hvad man går ind til; for der siger man ja. Ikke bare til forelskelsen, men til personen. Jeg håber, de kan lære at acceptere hinanden. Men det kræver, at de lærer at acceptere sig selv med alle uperfektheder. Dybest set handler det om at elske sig selv, som man er. Det er en proces, man skal igennem, siger Joan Ørting til SE og HØR.

LÆS OGSÅ: Officielt: Bendtner og Zangenberg er kærester igen

Da parret gik fra hinanden i august var den officielle forklaring, at karrierene som fodboldspiller og skuespiller ikke kunne forenes. Den forklaring køber Joan Ørting ikke.

- Forelskede finder altid tid til at mødes. Om man så skal mødes klokken to om natten. Det lykkedes dem jo også i starten. Da de var forelskede, havde de den samme barriere. Når forelskelsen stopper, sker der altid et dyk. Så starter magtkampene, hvor man begynder at skændes og vil lave om på hinanden. Kommer man igennem magtkampene, har man mulighed for at opleve ubetinget kærlighed, siger hun.

LÆS OGSÅ: Zangenberg og Bendtner sammen igen: Derfor gik det galt første gang

Til dagligt spiller Nicklas Bendtner fodbold i Tyskland, mens Julie Zangenberg passer en travl karriere i Danmark. Hvis langdistanceforholdet skal overleve, skal de to give hinanden mere tid, mener den erfarne sexolog.

LÆS OGSÅ: Bendtners mange damer

- I nogle perioder connecter vi meget omkring sex. I andre er det omkring hobbyer, børn eller noget andet. I et langdistanceforhold skal man connecte hele tiden. De skal overholde aftalerne med hinanden. F.eks. om hvornår de skal Skype. De skal blive hjemme på egen banehalvdel i stedet for at klandre den anden. De skal prioritere hinanden. Heldigvis har Nicklas råd til at flyve frem og tilbage mellem Tyskland og København for at holde nogle dages pause med Julie, siger Joan Ørting.

Hvad angår sexlivet anbefaler Ørting, at parret starter helt forfra.

LÆS OGSÅ: Her er Jule Zangenbergs mænd

- Det er godt at starte forfra med at være intime. Man kommer hurtigt ind i en vane. En gang imellem skal man starte med tungekysset igen. Hvis man tager en måned, hvor man er helt ny, lærer man sin egen og partnerens krop at kende igen. Så bliver der holdt gang i sexlivet.






Sponsoreret indhold