Nyheder1. marts 2009

Joan Ørting: Harm over nøgenmaleri

Sex-eksperten er chokeret over, at en maler har misbrugt hende
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/joan-orting-misbrugt1-jpg.jpg

Selvom den 48-årige sexolog er temmelig frisindet, blev hun alligevel forarget over et nøgenbillede, der forestiller hende selv, og som er sat til salg på Lautritz.com.

Maleriet forestiller en afklædt Joan Ørting med frit udsyn til understellet. For det første mener hun slet ikke at maleriet ligner hende, og dernæst ville hun nægte at stå model til sådan et maleri.

- Det er tarveligt og ubehageligt at blive fremstillet på denne måde. Benene ligner en kos, og mine bryster er betydelig rundere i virkeligheden. Kønsbehåringen minder om et sår. Jeg går ikke klædt som kvinden på billedet - jeg er altid lidt nedringet, siger den fortørnede TV-sexolog, der i øjeblikket er aktuel i "Jagten på gnisten" på TV 2.

Billedet er malet af kunstneren Marcos Byrd og er vurderet til 10.000 kr.

- Jeg håber, at billedet bliver brændt, siger Joan Ørting, der sidenhen har kontaktet sin advokat og har fået fjernet teksten "Portræt af Joan Ørting" under maleriet på Lauritz.com.

Sponsoreret indhold