Nyheder16. juni 2004

JOACHIM: TROR PÅ EM-CHANCEN

Smilet var bredt, da prins Joachim i mandags indtog sin plads i æreslogen på stadionet i Guimares.
https://imgix.seoghoer.dk/media/87ecb7c01cab4094bc4f886608001496.jpg

Og om muligt endnu bredere, da han forlod de polstrede sæder et par timer senere. På trods af at Danmark ikke vandt sin første kamp ved EM, men måtte nøjes med uafgjort i dysten mod Italien. - Det var en god kamp, som vi fortjente at vinde. Det ser godt ud for det videre forløb, fortalte prins Joachim til SE og HØR, da vi mødte ham foran VIP-indgangen umiddelbart efter kampen. - Kan vi går hele vejen? - Nu tager vi lige én kamp ad gangen. Men jeg tror helt sikkert på det, smilede prinsen, inden han forsvandt ind i den ventende bus. Her kom han i smukt selskab, for alle landsholdsspillernes koner og kærester var nemlig med samme bus. De fik desværre ikke lejlighed til at hilse på deres mænd efter kampen. Landsholdet satte nemlig straks kursen mod deres basehotel på Algarvekysten i det sydligste Portugal, mens pigerne blev i området omkring Porto mod nord, hvor programmet de næste dage bl.a. stod på dinnercruise på floden Douro.

Sponsoreret indhold