Nyheder5. maj 2009

Joachim: Overrasket over fødslen

Prinsen havde ikke lige kalkuleret med, at Marie skulle nedkomme i denne uge
Prins Joachim havde andre planer end at være på Rigshospitalet i disse dage
Prins Joachim havde andre planer end at være på Rigshospitalet i disse dage
 Foto: All Over

Noget tyder på, at den lille, nye prins ikke skulle være kommet til verden allerede. Den nybagte far havde i hvert fald andre planer end at slå sig ned på Rigshospitalet i disse dage.

Faktisk skulle Joachim have været en tur til Jylland i morgen, onsdag, for at deltage i genåbningen af det gamle herregårdsmuseum Gammel Estrup, der ligger i Auning.

Der kom dog lige en fødsel i vejen for Joachims pligter som protektor, og herregårdsmuseet kommer altså til at genåbne uden prinsens tilstedeværelse.

Han har nemlig aflyst alt for at være sammen med sin kone og sin nyfødte søn. Prinsens kalender er desuden tom resten af ugen og næste uge med, så Marie kan have glæde af sin mand, når der skal skiftes bleer og bøvses.

Sponsoreret indhold