Nyheder3. oktober 2007

JOACHIM OG MARIE: VI VIL HA’ BØRN

Den kommende prinsesse meldte klart ud, at hun sammen med prinsen planlægger at give Nikolai og Felix nogle halvsøskende
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/mariekys-jpg.jpg

Blitzene lynede, da et meget forelsket par kom ind i Riddersalen på Amalienborg til den ventende presse. Marie Cavallier så blændende godt ud i en stram hvid jakke og højt prinsessehår, som hun - naturligt nok - pillede nervøst ved under det 25 min. lange bombardement af spørgsmål.

Her er et udpluk af nogle af de bedste spørgsmål og svar:

- Planlægger De og prinsen at få børn?
- Jeg håber, vi er så heldige at få børn, svarede Marie. Joachim supplerede: - Nu tager vi et barn ad gangen, og vi håber selvfølgelig på, at vi kan få børn ...

- Hvad synes De om de to sønner, Joachim har i forvejen?
- Jeg elsker dem ...

- Skal De ud at arbejde, eller skal De være husmor på Schackenborg?
- Jeg starter som husmor.

SE og HØRs John Lautrup spurgte, hvad hun mente om, at hans ekssvigerforældre stadig bor på Schackenborg Slot. Hertil overtog Joachim teten, inden en lettere forvirret Marie kunne nå at svare: - Jeg har talt med dem, og de har fortalt mig, at de flytter. Jeg har ikke bedt dem om det ... De flytter højst sandsynligt til udlandet.

- Hvornår flytter De til Danmark, Marie? - Jeg flytter først til Danmark, efter vi er blevet gift, svarede Marie bestemt. Parret ville heller ikke komme ind på præcis, hvornår den dato bliver, men engang til foråret, var det nærmeste, de kom. Ligesom de ikke ville afsløre, om det bliver et stort blyllup.

SE og HØRs udsendte spurgte endvidere:
- Joachim er jo kendt som en partyprins. Vil De prøve at holde ham mere hjemme?
- Jeg elsker også selv at feste, kom det meget hurtigt fra Marie, der dog supplerede med, at hun også holder af at være derhjemme.


- Hvornår friede Joachim og hvordan?
- Joachim var nede på knæ i sommer, da vi var på ferie i Tyrkiet.

- Hvordan var det at møde dronning Margrethe første gang?
- Jeg var meget nervøs, og hun var meget imponerende.


- Hvordan vil De beskrive Dem selv, Marie?
- Jeg er meget venlig og forstående.

- Er De begyndt at lære dansk?
- Nej, jeg er ikke begyndt endnu, men går meget snart i gang.

- Skal De til at tage kørekort?
- Ja, jeg gør, hvad jeg kan - men jeg har da i det mindste ikke mistet mit kørekort.

Derudover blev der stillet en masse spørgsmål om, hvor glade og lykkelige det nyforlovede par er, og alle fik lov til at se den flotte forlovelsesring, designet af Joachim selv, med rubiner, diamanter og safirer i det franske flags farver.

Til sidst kunne parret fortælle, at aftenen skulle bruges på en lille fest med de 10-12 nærmeste familiemedlemmer på Fredensborg.

Og så blev der kysset ...

Sponsoreret indhold