Nyheder3. juni 2008

Joachim og Marie: Turen gik til Canada

Det nygifte prinsepar nyder deres hvedebrødsdage i den nordamerikanske ødemark
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/royalt/marieogjokke-bryllupsrejse-jpg.jpg

Det har ikke skortet på gætterier om, hvor prins Joachim og hans nyslåede kone ville rejse hen på bryllupsrjse. De fleste mente, at turen skulle gå til et eksotisk rejsemål med strand og palmer.
Men nu kan SE og HØR afsløre, at det nygifte par søndag efter vielsen drog til Canada.

I et afsidesliggende område tæt på byen Tofino, nød de fire dage i sus og dus på et luksushotel - et sted, der kun kan nås efter 45 minutter i vandflyver med afgang fra storbyen Vancouver.

Stedet er kendt for at huse nygifte par, som satser på en stille stund væk fra al civilisation og dagligdagens larm.
Både Marie og Joachim har tidligere fortalt, at de er udemennesker, og her i ødemarken kan de få afløb for deres passion for naturen.

Hvor turen fortsætter hen, er stadig et åbent spørgsmål, men det er overvejende sandsynligt, at parret forbliver i Canada under hele deres bryllupsrejse.

Se flere billeder af stedet og læs mere om Joachim og Maries bryllupsrejse i SE og HØR onsdag.

Sponsoreret indhold