Nyheder9. juli 2008

Joachim og Marie: Kunstigt familie-show

Prinsen, hans nye prinsesse og de to små sønner legede kernefamilie, men havde svært ved at holde stilen
Sådan hygger en rigtig familie
Sådan hygger en rigtig familie
 Foto: Gilles Bouquillon/All Over

Prins Joachim inviterede tirsdag indenfor til sommer-fotografering af ham og hans nye familie på Château de Cayx i Sydfrankrig.

På terrassen var alt planlagt, så alle fire kunne spille et slag UNO-kort, samtidig med at pressen fik mulighed for at forevige en samlet familie.

Et spil blev sat i gang, mens fotograferne nærmest væltede over hinanden i jagten på det perfekte glansbillede.
Marie fortalte beredvilligt om, hvordan hele familien elsker at spille kort her på deres næsten tre uger lange ferie, mens Joachim supplerede med, at han hader at tabe.
Det behøvede han dog ikke bekymre sig om, for det tunge lod endte hos hans nye kone.

Kalder Marie for prinsessen

- Hvem tabte? blev Felix spurgt om.

- Det gjorde prinsessen, lød det prompte fra den lille fyr.

Men det svar passede ikke ind i hele familie-glansbilledet, så prins Joachim skyndte sig at korrigere sin yngste:

- Du må altså godt kalde hende Marie, fastslog han.

Og sådan fortsatte scenariet en halv times tid.

Læs meget mere i SE og HØR på torsdag



Sponsoreret indhold