Nyheder30. maj 2008

Joachim og Marie: Kok afviser ryge-ballade

Kokkelandsholdets chef fortæller, at hans ansatte ikke truede med at nedlægge arbejdet
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/royalt/per-mandrup-stort-jpg.jpg

Per Mandrup, chef for Kokkelandsholdet, der stod for mad og servering ved Joachims og Maries bryllup sidste weekend i Møgeltønder, afviser, at der var optræk til nedlægning af arbejdet, hvis dronningen ville ryge.

Seoghoer.dk kunne i går fortælle, at bryllupsmiddagen var i fare for at blive aflyst, da tjenerne ikke ville servere i røg og damp fra bl.a. majestætens cigaretter, og gommen Joachim måtte henvise sin mor til at ryge udenfor. Historien kom fra en ansat, som var med før og under hele middagen.

- Jeg kan ikke genkende historien, fortæller Per Mandrup til seoghoer.dk. - Der var et separat rygetelt, hvis nogen ønskede at ryge og en klar briefing, hvordan det hele skulle forløbe også mht. rygning. Jeg var selv med til briefingen, fortæller Per, som i øvrigt oplyser, at rygeloven også gælder ved private arrangementer.

- Som ved alle royale arrangementer er det altid hovedbordet, der sætter dagsordenen for, om der skal ryges eller ej, men det kom slet ikke på tale ved denne bryllupsmiddag, konstaterer chefen for Kokkelandsholdet.

Sponsoreret indhold