Nyheder16. oktober 2011

Joachim: Han bander og ryger smøger

Lørdag aften var der premiere på et nyt tv-program om prins Joachim og hans passion for motorsport
Af af
Joachim kan komme helt op i det røde felt, når det handler om motorsport
Joachim kan komme helt op i det røde felt, når det handler om motorsport
 Foto: All over

Og når først der går benzin i blodet, så er der ikke plads til den fine blå af slagsen. Prinsen er i hvert fald så begejstret for motorsport, at konkurrencemennesket får frit løb, når der lukkes op for hestekræfterne.

I programmet "Cortina Racing" ser man Joachim fra sin private side, hvor han både bander og småslås med vennerne. Det skriver B.T.

- Mine forældre har fortalt, at interessen for biler startede allerede, inden jeg kunne tale, siger han ifølge B.T. og han har flere gange svært ved at skjule sin enorme begejstring, når han taler om motorsporten.

Begejstringen kan dog også kamme over, som man ser i programmet. På et tidspunkt bliver prinsen bedt om at sætte klistermærker på sin racerbil, hvortil han svarer.

- Det gider jeg da kræfteddermame ikke!

Og så afslører "Cortina Racing", at prinsen ryger utrolig mange cigaretter, ikke mindst når han er spændt og nervøs.

Sponsoreret indhold