Nyheder12. februar 2010

Joachim: Fyrer folk og fyrer op

Prinsen indskrænker bemandingen og forpagter jord ud, men skruer op for produktionen
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/royalt/jan-feb-marts/prins-joachim-fyrer1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Den tyske avis "Der Nordschleswiger" skrev i går, at prins Joachim fyrer folk, og at han bortforpagtede store dele af jorden på Schackenborg.

Underforstået at han og hans landbrugsbaserede virksomhed skulle være ude på tynd is rent økonomisk. Men historien holder ikke helt vand.

Godt nok er Joachims højrehånd og nære ven, godsforvalter Søren Frederiksen stoppet med udgangen af 2009, efter han har arbejdet på Scahckenborg i 17 år. Men det skyldes alene, at han har fået nyt job hos nationalparken Skjern Å.

En enkelt medarbejder fra den administrative stab er dog blevet fyret, og prinsen har bortforpagtet 900 hektar af landbrugsjorden, men det skyldes ikke at finanskrisen tvinger ham til indskrænkninger.

- Skruer ned for hvad? I virkeligheden skruer prins Joachim op, siger Erik Blom Jensen fra erhvervsfællesskabet "De 5 Gaarde", som Schackenborg er en femtedel af, til Ekstra Bladet.

- Så vidt jeg er informeret sker det hele i et målrettet forsøg på at få nye impulser og kreative kræfter, som kan bidrage med nye idéer til den daglige produktion, siger han.

Sponsoreret indhold