Nyheder24. oktober 2007

JOACHIM BOLDSEN: VAR HOS VICKIE HELE WEEKENDEN

Nyskilte Vickie Jo Ringgaard havde mandligt besøg i sin nye lejlighed, nemlig sin gamle dansepartner, hvis kone var i Spanien
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/joavic1-jpg.jpg

Joachim Boldsen har svært ved at slippe taget i Vickie Jo Ringgaard, selv om parret ikke længere deltager i "Vild med dans". Han tilbragte det meste af den forgangne weekend i hendes nye Århus-lejlighed.

Tidligt lørdag morgen blev hans bil observeret på hendes private parkeringsplads i gården til ejendommen, hvor hun for nylig købte en bolig. Han forlod lejligheden først på eftermiddagen for at køre til Kolding for at se en håndboldkamp, men returnerede efter kampen til Århus og stillede sin bil samme sted. Og her blev den, indtil han sent søndag formiddag kom ned fra hendes lejlighed, steg ind i bilen og kørte hjem til Aalborg.

- Det er rigtig nok, at han har været hos mig, men ikke på den måde som I tror. Vi er nære venner. Han har været der for mig i den senere tid, ligesom jeg har været der for ham, siger Vickie Jo Ringgaard, der gik fra sin kæreste for et par uger siden.

Siden har rygterne om hende og Joachim Boldsen svirret. Til hans store irritation. - Det er grotesk og mest synd for min kone og datter. Men rygterne skal ikke få lov til at ødelægge det venskab, som jeg har opbygget med Vickie, siger han.

Joachim Boldsens weekendbesøg hos Vickie Jo Ringgaard skete, mens hans hustru, Nancy Boldsen, og deres seks måneder gamle datter, Fleur, opholder sig i Spanien, hvor hendes forældre bor.

Læs mere i det nye nummer af SE og HØR.

Sponsoreret indhold