Nyheder16. august 2008

Joachim B. Olsen: Kan også slå på tæven

Den rare kuglestøder var oppe at slås hele to nytårsaftener i træk
Joachim B nåede desværre ikke videre til finalerne i OL 2008
Joachim B nåede desværre ikke videre til finalerne i OL 2008
 Foto: All Over

I dag virker han som verdens rareste bamsefar, men tilbage i halvfemserne sad næverne næsten lige så løst på ham, som den kugle han plejer at tyre af sted.

Joachim var faktisk oppe at slås hele to nytårsaftener i træk.

- Det var i '93 og i '94. Første gang ventede jeg på bussen med en kammerat, da nogen begyndte at kaste kanonslag ind i køen, så dem løb vi efter. Nøj , de fik stryg. Jeg var en stor og stærk 17-årig, for jeg vejede jo 105 kilo.

- Anden gang var på værtshuset James Dean i Aalborg, hvor jeg sad med den samme kammerat, da en gruppe folk kom ind og begyndte at synge sange. Pludselig var der én , der blev meget aggressiv og ville have, at vi skulle synge med. Han blev mere og mere hidsig og kom til sidst over til os. Jeg rejste mig op for at høre, hvad problemet var, hvorefter han nikkede mig en skalle. Så stak jeg ham en lynhurtig lussing, og så satte han sig ned, fortæller Joachim til Arena.

Sponsoreret indhold