Nyheder1. marts 2017

Leder efter en mor: Jim Lyngvild vil have en arving

Designeren og gemalen har besluttet sig for at få en arving, så de ved, hvad der skal ske med Raunsborg og deres firmaer, når de en dag ikke er her længere
https://imgix.seoghoer.dk/media/3c454100bd86419687f93df045e47085.jpg
 Foto: All Over Press

Jim Lyngvild og gemalen Morten har haft en alvorlig samtale, for hvad skal der ske, hvis de går hen og dør?

Hvem skal så arve Raunsborg?

- Det eneste man kan gøre, er at få en arving, fortæller Jim til SE og HØR.

Derfor er parret nu gået på jagt efter en kvinde, der kan være mor til deres barn.

Men hvilken slags kvinde, er parret så ude efter?

- Hvad er den rigtige mor? Skal hun være smuk, klog, adelig, spørger Jim Lyngvild. Og moren må faktisk gerne være adelig, for adel forpligter.

Men selvom de kan stille nok så mange krav, så er der også en anden ting, der er vigtigt for dem.

Der skal nemlig også være kemi.

- Det er jo en kontrakt, vi indgår for resten af vores liv. Hun kan være nok så meget lensgrevinde, hvis vi ikke kan sammen, fortæller Jim.

Selvom projektet nu er sat i søen, så er der ikke nogen konkret tidsplan for, hvornår parret skal have en arving. Som Jim selv forklarer det, så kan det tage to år, eller det kan tage 15 år.

Og for en mand, der er vant til at have styr på alting, så kan det godt være en lille smule skræmmende.

- Det er angstprovokerende. Jeg har altid styr på processen, det har jeg ikke i det her tilfælde, fortæller Jim.

- Det kan også være, at mit krudt slet ikke virker, og så skal vi måske adoptere et barn. Men nu er der sat en tanke i søen, men der er ikke noget, der er bestemt, fortæller Jim til SE og HØR.

Selvom Jim og gemalen nu har besluttet sig for, at de skal have en arving, og at de utraditionelle familiekonstallationer er meget oppe i tiden, så er det dog ikke en proces, vi skal forvente at kunne følge på nærmeste hold.

- Der er nogen, der skal filme det. Det er ikke noget, der skal vises på TV3 eller en af de andre kanaler, fortæller Jim.

Se billeder fra Jim Lyngvilds imponerende vikingeborg Raunsborg i galleriet herunder

Jim Lyngvilds hjem Ravnsborg

Sponsoreret indhold