Nyheder6. november 2009

Jetsetdronningen: Smidt ud af endnu en bestyrelse

Den narkosigtede erhvervskvinde har stort set mistet alle sine poster i toppen af erhvervslivet
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/august/jetsettermodeugerift11-jpg.jpg
 Foto: All Over

Uanset hvad Dan Rachlin måtte sige for at rense sin veninde, den 40-årige jetsetdronning, der er sigtet for at have videreformidlet 140 g kokain, så gør sigtelsen det ikke nemmere for hende at fortsætte en normal hverdag.

Erhvervslivet, hvor hun har haft flere bestyrelsesposter, dømmer i alle tilfælde, selv om der endnu ikke er faldet dom ved en domstol.

Senest har jetsetdronningen mistet endnu en af sine bestyrelsesposter, nemlig i et stort jysk tøjfirma.

- Hun har trukket sig. Det er sket efter en længere samtale, som hun har haft med mig. Det, at politiet nu har givet hende et anklageskrift, gør, at situationen har ændret sig, så hun ikke længere man sidde i bestyrelsen, siger bestyrelsesformand Anders Højris Andersen til BT.

Som B.T. skriver, kan firmaets navn endnu ikke skrives, da jetsetkvinden dermed ville kunne identificeres - og det må man ikke, da domstolen har godkendt et navneforbud.

Anders Højris Andersen, der ud over bestyrelsesposter i flere tøjfirmaet også står som eneejer af det konkursbegærede selskab FY 180, der har licens til at sælge modedesigner Isabell Kristensens tøj under brandet Dreams by Isabell Kristensen, siger dog til B.T., at hvis jetsetkvinden bliver frikendt, er hun velkommen tilbage - "hvis vi ellers på det tidspunkt har en ledig plads", som han udtrykker det.

Sponsoreret indhold