Nyheder16. februar 2010

Jetsetdronningen: Afgørelse torsdag

Ankefristen for kokain-dommen udløber, men hverken anklager eller forsvarer har besluttet sig endeligt
Det er ikke sikkert, at jetsetdronningen kan blotte sin identitet, selvom sagen måske slutter torsdag
Det er ikke sikkert, at jetsetdronningen kan blotte sin identitet, selvom sagen måske slutter torsdag
 Tegning: SE og HØR

På torsdag er det 14 dage siden, at jetsetdronningen på den ene side blev dømt skyldig i at have modtaget 6 gram kokain. Det koster hende en bøde på 20.000 kr. eller 14 dages fængsel.

På den anden side blev det ikke bevist af anklagemyndigheden, at hun skulle have modtaget og videreformidlet 170 g kokain. En
forseelse man ellers havde forlangt 1 års fængsel for.

Torsdag udløber fristen for om både forsvarer og anklager ønsker at anke byrettens dom.

Og hun kommer til at vente i spænding 2 dage endnu, før hun ved om sagen skal gå til landsretten.

- Vi offentliggør først vores træk på torsdag, siger sagens anklager Thomas Brædder til seoghoer.dk.

- Jeg har læst dommen, men jeg vil ikke kommentere den før på torsdag, siger han.

Fra jetsetdronningens forsvarer Jørgen Langes kontor er svaret det samme.

Når ankefristen udløber, bliver det også afgjort om navnet på jetset-dronningen bliver offentliggjort.

Hun har navneforbud under ankefristen, men hvis hverken hun eller anklagemyndigheden anker til landsretten, så står byrettens dom ved magt. Det betyder så, at navneforbuddet bortfalder. Med mindre retten beslutter, at den skal opretholdes en vis periode - som kan være mange år.

I den tid må over 90 procent af danskerne så gå rundt og vide, hvem jetsetdronningen er, men ikke sige det højt.

Sponsoreret indhold