Nyheder9. februar 2018

Jesper Theilgaard: Springer ud som selvstændig efter 40 år

Efter 40 år som lønmodtager springer Jesper Theilgaard ud som selvstændig i egen klimabutik, hvor der allerede er fyldt godt op i ordrebogen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jesper-theilgaard0.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Det var med en smule bæven, at Jesper Theilgaard mødte op til sin afskedsreception for nylig.

27 år på en elsket arbejdsplads går ikke ubemærket hen, så han frygtede at blive alt for rørstrømsk.

Men han kunne have sparet sig bekymringen.

I stedet for at snøfte og fælde tårer plantede han et velanbragt cirkelspark til alle de kræfter, der lige nu har så travlt med at pukke på DR.

”DR er et hus, som for guds skyld skal bestå. Der er mange kræfter, der vil noget andet. Koblingen mellem manglende viden og populisme er en farlig cocktail, men dybtgående journalistik er vigtig. For fanden, hvor skal I passe på det her hus”, lød det til kollegerne om hans nu tidligere arbejdsplads.

– Det er en af fordelene ved at være blevet min egen herre. Nu kan jeg bedre deltage i debatterne, siger han, da vi møder ham et par dage efter i hans nye omgivelser ved Charlottenlund Fort.

Efter 40 år som lønmodtager springer den 62-årige vejrvært ud som selvstændig klimakyndig.

– Jeg har valgt at se det som en ny chance.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jesper-theilgaard.jpg
 Foto: Peter Grosen
Efter 40 år som lønmodtager, heraf de 27 i DR, balancerer Jesper Theilgaard ind i en ny tilværelse som selvstændig klimaformidler, og han glæder sig. (Foto: Peter Grosen)

Flytning gjorde udslaget

Der blev taget en beslutning om, at DR Vejret skulle flytte til Aarhus. Jeg tog så beslutningen ikke at flytte med. Det er en af de ændringer, tilværelsen byder, og som Eileen og jeg har diskuteret ofte. Men var omplaceringen ikke kommet, var det nok aldrig blevet til noget, siger han.

Skiftet i arbejde faldt sammen med, at parret fik solgt huset i Kastrup, og en lejlighed tæt på vandet i Charlottenlund bød sig til.

– Det hele faldt ligesom i hak. Planen er også at få lidt mere fritid, så jeg skal nok passe på ikke at påtage mig alt for mange opgaver. Jeg er så frygtelig dårlig til at sige nej.

Læs mere om Jesper Theilgaard i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold