Jesper Steinmetz: Vil være Grand Prix-vært

Jesper, der her ses sammen med kæresten Niels, er vild med Melodi Grand Prix

Jesper, der her ses sammen med kæresten Niels, er vild med Melodi Grand Prix

Foto: All Over

Jesper Steinmetz er kæreste med Niels, og noget af det bedste, de to ved, er at se Melodi Grand Prix sammen. Mens de fleste andre har travlt med at forklare, hvordan den traditionsrige og kitchede konkurrence er alt det, de elsker at hade, så er TV2-værten helt vild med schlagerpoppen og showet omkring det.

- I begyndelsen havde jeg ingen at dele min interesse med. Min familie så det også, men de følte sig totalt tyranniseret. Med rette, kan jeg se i dag. Senere har jeg mødt andre, som har og havde præcis det samme forhold til Grand Prix, som jeg selv. Jeg har gamle shows på dvd'er, som vi mødes og ser engang imellem, siger han til Berlingske Tidende, og på spørgsmålet om, hvad det er, der fascinerer ham ved Melodi Grand Prix'et, svarer han:

- Det store show, de lettilgængelige sange. Totredjedele af dem er virkelig ringe, men nogen af dem har en kitchværdi. Og engang imellem er der nogle virkelig gode popsange med. Så er jeg interesseret i folkloren og det rituelle i Grand Prixet. Men det var sjovere dengang, det foregik på originalsprogene, og der var stort orkester med, siger Jesper Steinmetz til Berlingske.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close