Nyheder6. maj 2009

Jesper Skibby: Løfter dynerne

Den tidligere professionelle cykelrytter afslører saftige detaljer om sit sexliv
Jesper Skibby overlader ikke meget til fantasien, når han fortæller om sit sexliv
Jesper Skibby overlader ikke meget til fantasien, når han fortæller om sit sexliv
 Foto: All Over

Jesper Skibby er bestemt ikke hverken genert eller privat omkring sit sexliv. I det nyeste nummer af tm (Tidens Mand) lukker han op for godteposen og fortæller alle de intime detaljer.

Den tidligere professionelle cykelrytter, som har fundet sammen med den 15 år yngre Mette Røpke, fortæller blandt andet, at han er ligeglad med brysternes størrelse. Så ligeglad, at det ikke interesserer ham at kigge på dem under akten, der helst skal foregå bagfra - dog med tændt lys.

Smæk i numsen, ja tak!

Jesper Skibby har kendt kæresten Mette i omkring 4 år, men han er stadig helt vild med hende, og det er, blandt andet fordi hun giver ham, hvad han vil have i sengen.

- Mette har en udstråling, personlighed og sexet væremåde, så hver dag glæder jeg mig til at komme hjem fra arbejde, fortæller Jesper Skibby.

Men når han kommer hjem efter en hård dag på jobbet, er Mette den eneste, han ønsker at finde i dobbeltsengen.

- Jeg elsker Mette over alt i verden, og vi er ikke til trekanter og firkanter. Derimod er et lille smæk i enden forfriskende, afslører Jesper Skibby.

Hvem af de to sengekammerater, som får nogle rap i måsen, står hen i det uvisse.

Sponsoreret indhold