Nyheder25. april 2017

Jesper Lohmanns ungdomsoprør: Jeg var Rasmus modsat

Den 56-årige skuespiller Jesper Lohmann, der lige nu er aktuel i ”Mercur”, gik sine egne veje som ung, selv om hans far ønskede ham en anden uddannelse.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jeserp.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

- Jeg var meget Rasmus Modsat i mine unge dage, fortæller 56-årige Jesper Lohmann til SE og HØR.

– Jeg var temmelig anarkistisk. Jeg blev student, men jeg skulle i hvert fald ikke have nogen studenterhue, griner skuespilleren fra Smørum, der allerede flyttede hjemmefra, da han gik i 2. g – ud på en gård, som han satte i stand med sine venner.

– Mine forældre syntes, at jeg var outreret, smiler den ”Mercur”- aktuelle skuespiller.

– Mit ungdomsoprør har i høj grad været, at jeg som ung mand i Smørumnedre sagde, at jeg ville være skuespiller. Ifølge min far skulle jeg jo bare have en eller anden uddannelse. Han var selv snedker, og min mor var skolesekretær, men de blev jo rigtig glade, da skuespillet lykkedes for mig, lyder det fra Jesper Lohmann, der blev uddannet fra Odense Teater i 1989.

Jesper Lohmann havde holdt pause fra TV-skærmen i nogle år, men opkaldet fra TV2 Charlie om deres nye satsning om Radio Mercur fik ham tilbage.

TV-succesen "Mercur" sendes hver søndag kl. 20.45 på TV 2 Charlie.

Læs hele interviewet med "Mercur"-aktuelle Jesper Lohmann i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold