Nyheder12. oktober 2008

Jesper Langberg: Så sin far dø

Skuespilleren var bare 13 år gammel, da hans far pludselig faldt om. Det har påvirket ham dybt
Jesper Langbergs fra døde for øjnene af ham
Jesper Langbergs fra døde for øjnene af ham
 Foto: Michael Medgyesi

En af de ting fra Jesper Langbergs barndom, som han husker klarest var, da han så sin far dø.

- I 1954 tog familien en tur i Dyrehaven. Mor, far, min bror Ebbe, vores barnepige og jeg. Pludselig faldt min far om, som om han var blevet skudt med en pistol. Han havde fået en blodprop og var død på stedet, siger skuespilleren til Ekstra Bladet.

Da Jesper Langberg mistede sin far, var han blot 13 år gammel, så dødsfaldet var virkelig hårdt for skuespilleren.

- Jeg stod med højre fod lige inde i puberteten, og det var næsten et af de hårdeste slag, man kunne få. Gennem alle mine teenageår manglede jeg det forhold, som børn har med deres far, og det er noget jeg altid har tænkt på, fortæller Jesper Langberg, som i øjeblikket kan ses hver søndag aften på DR1 i successerien "Sommer".

Sponsoreret indhold