Nyheder24. oktober 2008

Jesper Christensen: Mangler selvtillid

Danmarks internationale stjerne og Bond-skurk, har gået i terapi for at lære at tro på sig selv
Danmarks måske mest roste skuespiller er en ydmyg mand
Danmarks måske mest roste skuespiller er en ydmyg mand
 Foto: All Over

Skuespilleren Jesper Christensen spiller "bad-guy" Mr. White i den nye James Bond film "Quantum of Solace", men til trods for stor international og national succes, så diskuterer han kontant med sig selv om, hvorvidt han nu også er god nok.

- Jeg har en manglende tro på mig selv. Det er noget lort. Det holder dig tilbage fra at prøve nye ting, eller også gør du tingene underligt forvirret, fordi du samtidig skal diskutere med dig selv, om du må sådan noget eller er god nok, fortæller han til Euroman.

Ifølge Jesper Christensen selv, stammer den manglende selvtillid tilbage fra hans barndom, hvor han aldrig fik ros af sin far.

- Min far var altid bange for, at man skulle mislykkedes. Han var typen, der hæftede sig ved 7-tallet i stedet for de fem 10-taller. Det gør, at barnet tænker: "De synes, jeg er et 7-tal", røber han til magasinet.

Med alderen er det dog blevet nemmere for Jesper Christensen, der blandt andet har gået i terapi, for at få det bedre.

- Alle kan få brug for hjælp til at stille de rigtige spørgsmål. Finde de steder, hvor man snyder sig selv.

Sponsoreret indhold