Jes Dorph i sorg: Min mor er død

Jes Dorphs mor sov ind lørdag efter kort tids sygdom

Jes Dorphs mor sov ind lørdag efter kort tids sygdom

Foto: Lars H. Laursen



Jes Dorph har haft en uge både med sorg og glæde. For midt i glæden over at skulle tilbage til TV 2 som ny vært på Go' Aften Danmark har den populære TV-mand mistet sin mor.

Birgit Detlef Dorph-Petersen sov stille ind lørdag efter kort tids sygdom.

Det fortæller Jes Dorph til BT:

- Min mor var 88 år og døde helt stille i lørdags, siger 56-årigeJes Dorph til BT og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Jes Dorph til SE og HØR: Derfor stopper jeg

- Det er vemodigt for mig. Og trist og meget sørgeligt at miste sin mor. Men jeg tror, at hun er glad dér, hvor hun er nu. Og hun kom meget, meget fredfyldt ud af livet, siger Jes Dorph, der var ved sin mors side, da hun sov stille ind lørdag.

LÆS OGSÅ: Efter tre år: Jes Dorph stopper som vært

Dødsfaldet kommer stort set samtidigt med, at Jes Dorph meddelte, at han er den nye Go' Aften Danmark-vært

Til august vender Jes Dorph tilbage til TV 2 efter at have været Champions League-vært på TV3 SPORT i tre år. Inden da havde 'Mr. News' arbejdet mere end 20 år fast på skærmen hos blandt andet NYHEDERNE, "Station 2" og "Hvem vil være millionær?". Så man kan nærmest sige, at Jes Dorph nu vender 'hjem':

LÆS OGSÅ: Jes Dorph vender hjem

- Jeg skal lave noget nyt i min gamle butik, så det kan ikke være meget bedre. 'Go Aften' er vist det eneste program, jeg IKKE har lavet. I dag er jeg lettet over, at der stadig er plads til sådan en gammel vært på 56 år og det, jeg kan og vil, siger TV-værten til BT.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close