Nyheder18. juni 2009

Jeppe Nybroe: Ansat på TV2

TV-journalisten, der blev fyret fra DR, skal nu være studievært på TV2 Øst
Jeppe Nybroe er ikke sådan at slå ud
Jeppe Nybroe er ikke sådan at slå ud
 Foto: All Over

Jeppe Nybroe blev i 2007 smidt ud af DR med øjeblikkelig varsel efter at have snydt med TV-indslag fra Irak, hvor han var krigsrapporter.

Siden blev han ansat på B.T., hvor han gennem 6 måneder arbejdede med web-TV, indtil han pludselig stoppede der for 1 måneds tid siden.

Men nu har TV2 Øst så valgt at satse på Nybroe. Faktisk har de valgt at hyre hele 10 nye programmedarbejdere, da deres sendetid bliver udvidet med 1 time dagligt, oplyser journalisten.dk.

- Jeg er rigtig glad for at blive en del af holdet bag en af landets største TV 2-regioner. Mit journalistiske hjerteblod banker for TV, har gjort det de seneste godt 12 år, og det er stadig dér, min journalistiske kærlighed ligger, siger Jeppe Nybroe ifølge journalisten.dk om jobbet på TV 2 Øst.

Sponsoreret indhold