JEPPE KOFOD: UNDSKYLDER FOR SEX

Jeppe Kofod valgte at give den 15-årige pige, som han har haft seksuelt samvær med ved et DSU-kursus i påsken, en offentlig undskyldning. Det skete i går, mandag, i den bedste sendetid på kanalen TV2. Her var det Go' Aften Danmarkværten Mikkel Beha Erichsen, der interviwede en brødebetynget Kofod.
- Det var mit livs største fejltagelse, jeg udviste manglende dømmekraft og må tage ansvart for det og undskylde det. Jeg har skabt et kæmpe problem for mit parti, og det er jeg strækt ked af, og derfor er det vigtigt at få sagen afsluttet og se fremad, sagde han.
Desuden afslørede han også, at han ikke havde givet en undskyldning direkte til den 15-årige pige, fordi pigen ikke vil tale med ham. Han har dog fået overbragt en undskyldning via en anden person.
- Hver gang jeg skal lægge mig til at sove, har jeg været vågen og tænkt på, hvordan pigen og hendes forældre har det, fortalte han, samtidig med at han understregede at han ikke var klar over, at pigen kun var 15 år, men at han godt vidste at hun var meget ung.
Siden nyheden om sex-skandalen kom frem, har Jeppe Kofod holdt en pause fra sit arbejde, men sagde i går at han er klar til at vende tilbage til jobbet. Det er Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, dog ikke helt enig i.
- Jeg synes, det er forkert at tage den beslutning nu. Jeppe har jo selv sagt, at han har brug for en tænkepause, og det får han så, siger hun.