Nyheder29. april 2009

Jens Veggerby: Huset er til salg

Ryst op med 16 mio. kr., så kan du få den tidligere cykelrytter og nuværende galleri-ejers hus i Klampenborg
Jens Veggerby og fru Natascha har besluttet sig for at sælge deres hus
Jens Veggerby og fru Natascha har besluttet sig for at sælge deres hus
 Foto: All Over

16 millioner kroner for et rækkehus. Det er godt nok en sjat penge, men det er hvad Jens Veggerby og fru Natascha forlanger for deres hjem i Klampenborg.

Det skal lige siges, at man får et 351 kvm. total-istandsat, engelsk-inspireret hus. Parret købte huset i 2005 for 6,15 mio. kr.

- Vi har besluttet at sælge, fordi huset er alt for stort, siger Jens Veggerby til Ekstra Bladet.

Ud over være kendt som cykelrytter og nu galleri-ejer, så har Veggerby på det seneste været i mediernes søgelys, fordi han var en af de, der lod sig vikle ind i Stein Baggers IT Factory-svindel. Veggerby leverede kunsten til væggene og var så tæt på, at han lod sig overtale til at smugle en pose med 270.000 euro for Bagger.

Den 46-årige Veggerby, fru Natascha og deres tre piger er nu på udkig efter noget mindre at bo i.

Sponsoreret indhold