Nyheder30. juni 2011

Jens Gaardbo tilbage som tv-vært

Den tidligere nyhedshund vender efter en længere pause er tilbage på skærmen - denne gang på TV-2 News
Af af
Jens Gaardbo er tilbage på skærmen 1. september
Jens Gaardbo er tilbage på skærmen 1. september
 Foto: All Over

Mr. News i den mest originale form er snart tilbage på de danske tv-skærme. Fra 1. september i år er 54-årige Jens Gaardbo nemlig at finde på TV 2 News, der sender nyheder døgnet rundt. Det er News' stigende betydning, der har givet Gaardbo lyst til at vende tilbage til nyhedsjournalistikken.

- Jeg har gennem lang tid vidst, at jeg ville have journalistik ind i mit liv igen, men det skulle være på en måde, der gav mening, og som havde noget klassisk i sig. TV 2 News er samfund og verden døgnet rundt. Det er både vitalitet og tyngde. Det er præcist, hvad jeg føler, jeg skal ind i. Jeg håber, min efterhånden erfaringsramte person kan bidrage godt, siger Jens Gaardbo.

Jens Gaardbo var tilbage i 1988 med til at starte TV 2, og han sad i rollen som vært på Nyhederne frem til 1997, hvor han avancerede til nyhedschef samme sted. I 2003 forlod han TV 2 til fordel for en stilling som kommunikationschef hos medicinalfirmaet Lundbeck.

For tre år siden etablerede han kommunikationsbureauet KasterGaardbo sammen med tidligere kollega og Jeopardy-vært Søren kaster. Gaardbo har sideløbende fra 2006 og frem medvirket som paneldeltager i talkshowet Spørg Charlie med Michael Meyerheim som vært.

Sponsoreret indhold