Nyheder23. juni 2004

JENNIFER LOPEZ: MANDEN ER SKØRTEJÆGER

Efter lynbrylluppet mellem Jennifer Lopez og salsasangeren Marc Anthony får J-Lo allerede den første advarsel:
https://imgix.seoghoer.dk/media/d5f894ae0ea544b6b4f4b5e3a9d5a018.jpg

Pas på ham og hold øje med ham - han er en frygtelig skørtejæger. Debbie Rosada, 34, var i næsten fire år kæreste med den jævnaldrende Marc, med hvem hun fik datteren Ariana, som i dag er ni år. Parret gik fra hinanden i 1996, fordi han konstant var hende utro, så hun ved, hvad hun taler om. - Han var mig utro, og jeg ved, han har været det samme mod andre kærester og hans kone, som han lige er blevet skilt fra. Selv om jeg ikke er i tvivl om, at han er vildt forelsket i Jennifer Lopez og mener, at deres ægteskab skal vare for resten af livet, er jeg alligevel bange for at hans vaner med at have andre, vil gøre det svært. Marc har så at sige en sygelig trang til at have andre kvinder, siger Debbie.

Sponsoreret indhold