Nyheder28. juli 2009

Jennifer Lopez: Amok til sin fødselsdagsfest

Divaen fik et raserianfald, da flere af gæsterne kom alt for sent og missede middagen
J-Lo var i tårer af raseri lørdag aften
J-Lo var i tårer af raseri lørdag aften
 Foto: All Over

Fredag fyldte film- og popdivaen Jennifer Lopez 40 år, og i lørdags havde hendes mand Marc Anthony således inviteret alt, hvad der kan krybe og gå af kendisser til en storslået fejring på Edison Ballroom i New York.

Festen gik imidlertid overhovedet ikke, som J-Lo havde håbet på, da hun endte med at få sig et ordentligt raserianfald.

Årsagen var, at flere af kendisgæsterne kom alt for sent til festen, hvilket bestemt ikke hujede den nu 40-årige sangerinde, beretter hjemmesiden Perez Hilton.

- Da middagen skulle starte, var der stadig mange tomme sæder ved bordene. Jennifer blev selvfølgelig irriteret, ja, hun var slet og ret rasende over folks sene ankomst. Hun brokkede sig højlydt til Marc. Hun var tydeligvis irriteret og flov, fortæller en kilde.

Lopez skulle dog være faldet ned igen, efterhånden som gæsterne ankom, og resten af festen skulle være foregået i højt humør.

Blandt de inviterede var navne som Tom Cruise, Katie Holmes, Alicia Keys, Ricky Martin og Liza Minneli.

Sponsoreret indhold