Thomas Wivel: - Jeg var alkoholiker

Da jeg blev komiker, syntes jeg, det hørte til kulturen at være sådan lidt rock’n’rollagtig, og det medførte alkohol.
– Vi festede meget, og jeg begyndte også at drikke i mit privatliv, siger Thomas Wivel. (Foto: Kaspar Wenstrup

Da jeg blev komiker, syntes jeg, det hørte til kulturen at være sådan lidt rock’n’rollagtig, og det medførte alkohol.
– Vi festede meget, og jeg begyndte også at drikke i mit privatliv, siger Thomas Wivel. (Foto: Kaspar Wenstrup

Kaspar Wenstrup

Den 27. oktober 2013 var en skelsættende dag for komikeren Thomas Wivel. Hans andet ægteskab var netop gået i opløsning, da han tog sit liv op til revision.

– Jeg var nødt til at erkende, at alkohol var en del af mit liv, som jeg måtte undvære, for ellers kunne jeg ikke fungere socialt.

– Det var en kvinde, jeg var meget glad for, som jeg blev skilt fra, og jeg kunne ikke udelukke, at alkoholen havde haft en vis indflydelse på det. Så jeg besluttede mig for at stoppe med at drikke, fortæller den 47-årige komiker, da SE og HØR møder ham på Frederiksberg, hvor han bor.

I 20 år har han levet af at underholde andre med komik, og i næsten lige så lang tid har alkohol haft alt for stor indflydelse på hans liv.

– Det er ingen overdrivelse at sige, at jeg i tyve år var beruset to-tre gange om ugen, og det medførste tre efterfølgende dage med tømmermænd, så det var nærmest hele ugen, der var i alkoholens skygge. Det blev for meget, og det kunne jeg simpelthen ikke holde til mere.

– Jeg ved godt, at jeg ikke behøvede en halv flaske vodka for at komme ud af sengen, men når det var så omfattende, som det var, så kan man godt sige, at jeg var alkoholiker. For jeg havde uden tvivl et behov for at beruse og sløre mig, siger Thomas Wivel, der er far til fire børn i alderen ti til 23 år.

Når Thomas Wivel var færdig med at være den sjove mand, havde han ofte brug for at finde sine dystre sider frem.

– Det er et pres, hver gang man står alene på scenen og skal overbevise folk om, at man er sjov. Bagefter er man kvæstet og har brug for at dulme nerverne. Så jeg syntes, jeg havde gjort mig fortjent til alkoholen. Det er noget, mange, der drikker, bilder sig selv ind, forklarer Thomas Wivel. Han drak dog aldrig, inden han gik på scenen.

– I toget på vej hjem fra et job kunne jeg godt sidde i businesskupéen og drikke en flaske rødvin, og så kunne det sagtens blive til et par øl oveni, erkender Thomas.

I hans hjem blev der heller aldrig sparet på alkoholen. Hverken når han var alene eller havde gæster.

– Jeg kunne sagtens finde på at sidde alene oppe i min stue og drikke mig fuld.

– Når jeg var til fest og drak, syntes jeg, at jeg blev sjovere, mere charmerende og mere livsklog. I dag kan jeg se, at jeg var det modsatte.

 

– Da jeg stoppede med at drikke, fandtjeg ud af, hvor vidunderligt det var at vågne op til dage, jeg glædede mig til, og som ikke var slørede. Dagene blev pludselig bedre, og folk omkring mig blev venligere, hvilket jeg også selv blev, fortæller Thomas Wivel (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Da jeg stoppede med at drikke, fandt jeg ud af, hvor vidunderligt det var at vågne op til dage, jeg glædede mig til, og som ikke var slørede. Dagene blev pludselig bedre, og folk omkring mig blev venligere, hvilket jeg også selv blev, fortæller Thomas Wivel (Foto: Kaspar Wenstrup)
 

Da Thomas for to år siden besluttede sig for, at alkohol ikke længere skulle dominere hans liv, fandt han ud af, at han fungerede bedre privat og professionelt.

De erfaringer ville han bruge i sine shows.

– Jeg forsøgte først at få det ud i standup, men det handlede om for mange smertepunkter, så jeg kunne ikke bruge det der.

Sidste efterår dansede Thomas Wivel med Katrine Bonde i ” Vild med dans”. "Jeg er ikke sikker på, at jeg ville have været klar nok i hovedet til at danse, hvis jeg stadig havde drukket dengang, siger Thomas, som desværre måtte forlade programmet som den første (Foto: Claus Poulsen)
 

Jeg har altid været glad for at skrive digte, derfor ville jeg bearbejde mine tanker i lyrikken.

Og så greb det om sig, fortæller Thomas Wivel, der i sidste uge udgav digtsamlingen ”Sange fra bugspytkirtlen”, der er tilført humor og handler om hans liv med alkohol.

– Jeg har mest skrevet den til mig selv, som en form for terapi, men jeg håber, der et publikum, der kan identificere sig med den.

– Den koster 80 kr. Det er det samme som en halvgod flaske rødvin, og jeg kan love, at man ikke får kvalme efter at have læst den her, griner Thomas Wivel.

– Jeg kan med sindsro sige, at jeg har drukket mit sidste glas alkohol. Jeg har spildt rigtig meget af mit liv med alkohol og kan ærgre mig over, at der er gået tid med at være dårlig og pinlig. Jeg er blevet meget lysere og har meget mere overskud til at komme igennem de forhindringer, som alle har i deres hverdag (Foto: Kaspar Wenstrup)

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close