Nyheder26. juni 2011

"Jeg tænker meget på døden!"

Skuespilleren Ann Eleonora Jørgensen fortæller åbenhjertigt om det svære farvel
Ann Eleonora Jørgensen kan have svært ved at lægge sin rolle fra tv-serien Forbrydelsen fra sig
Ann Eleonora Jørgensen kan have svært ved at lægge sin rolle fra tv-serien Forbrydelsen fra sig
 Foto: All Over

Ann Eleonora Jørgensen har været en af Danmarks mest benyttede skuespillere, siden hun i 1993 blev færdig på Statens Teaterskole, men det var nok i rollen som Pernille Birk Larsen i kæmpesuccesen Forbrydelsen, at hele Danmark for alvor lærte hende at kende. I serien spillede hun en mor, hvis teenagerdatter bliver fundet mishandlet og dræbt, og det har været en rolle, som det har været svært for Ann Eleonora at lægge fra sig. - Ikke mindst fordi hun selv har en teenagedatter:

- Indimellem får man roller, som man er frygtelig bange for skal smitte af på éns eget liv, fortæller Ann Eleonora Jørgensen i et interview i gårsdagens Berlingske.

- Rollen som Pernille var en af dem, og jeg vil også sige, at den har smittet af. Carla (Ann Eleonoras datter - red.) har måttet sende betydelig flere sms'er om, hvornår hun gik fra A til B, og hvem hun var sammen med, end hendes jævnaldrende, fortæller hun videre.

Døden er altid nærværende
Til Berlingske fortsætter Ann Eleonora Jørgensen med at fortælle om sit forhold til døden:

- Jeg er et menneske, der generelt tænker meget på døden (...). Tanken om døden har altid været nærværende i mit liv, jeg har altid sådan en sitrende uro omkring afskeder og alt andet, der har en ende. Derfor var det hverken specielt svært eller fremmed for mig at skulle gå ind i det univers. Jeg kan forsikre, at min fantasi er langt værre end det, jeg har set i Forbrydelsen, når jeg ligger derhjemme og spekulerer på, hvorfor Clara ikke er kommet hjem ...

Sponsoreret indhold