- Jeg gør kun det, jeg har lyst til

Sara Blædel har for nylig fået De Gyldne Laurbær - en af de største anerkendelser en forfatter kan opnå. Men hun har ikke altid været den selvsikre forfatterinde. Her fortæller hun til SØNDAG om at føle sig god nok og hvile i sig selv.

LÆS OGSÅ: Charlotte Bircow er færdig med at skulle præstere

Efter en pressetur i USA rejste Sara Blædel på pressetur til Island, og natten før interviewet med SØNDAG modtog hun en sms om, at hun lå nr. 1 på bestsellerlisten i netop Island. Men hendes succes må ikke gå ud over kvaliteten, og derfor prioriterer hun med hård hånd, når det vælter ind med fantastiske tilbud.

- Selvfølgelig er det sjovt at blive hentet i limousine i USA inden en stor event, og jeg glæder mig også, når jeg f.eks. skal på scenen til Ordkraft i Aalborg, men det sjoveste er stadig at skrive. At lukke mig inde og bare skrive, siger hun til SØNDAG.

LÆS OGSÅ: Ellen Hillingsø dropper facaden

De første mange år af sit forfatterskab havde Sara Blædel en fornemmelse af ikke at slå til og ikke være god nok. Måske hænger det sammen med skoletiden, hvor hun følte, at hun ikke var lige så god som de andre elever.

- Jeg har i mange år sammenlignet mig med andre forfattere. Jeg havde en tendens til at dunke mig selv oven i hovedet og mene, at det gik meget bedre for alle andre. Jeg har altid glædet mig på andres vegne, men jeg følte samtidig, at jeg haltede lidt bagefter. Men der skete noget med mig, da jeg skrev "De Glemte Piger", den syvende bog om Louise Rick, siger hun til SØNDAG.

LÆS OGSÅ: Forfatter Maria Helleberg: Derfor har jeg aldrig fået børn

- Jeg kunne mærke, at jeg hvilede mere i mig selv. Jeg indså, at det ikke nytter noget at sammenligne mig med andre, for de befinder sig jo i en anden bane, deres bane. Jeg er i min bane, og hvis jeg gør mig umage, kan jeg ikke gøre det bedre. Jeg er gammel dressurrytter, og når min mor var med til stævner, sagde hun altid: "Hvis du misser én øvelse, så koncentrer dig om den næste". Det råd har jeg endelig taget til mig. Så nu hvor det går virkelig godt for mig som forfatter, tænker jeg faktisk ikke så meget over det, siger hun til SØNDAG.

- Det kan jeg selvfølgelig sagtens sige nu, hvor det går godt, men den ro indfandt sig før alt det, der er sket i 2015. Det var, som om at da jeg slap min higen efter anerkendelse og slappede lidt mere af, så kom det hele til mig alligevel. Måske er det også alderen, der har medført lidt visdom og fået mig til at hvile i mig selv, for jeg higer heller ikke længere efter, at folk skal kunne lide mig.

- Mit pleaser-gen er væk. Jeg opfører mig stadig pænt og ordentligt over for andre, men jeg gør kun det, jeg har lyst til. Jeg nyder, at jeg ikke har en chef, der beder mig om at gøre noget, jeg ikke vil. Den frihed er klart det bedste ved at være forfatter, siger hun til SØNDAG.