Jeg er glad for min barndom på Bryggen, men...
Hvis man er en af de 250.000 danskere, der hver uge følger Linse, Geggo og Mor Ann i "Familien fra Bryggen" på TV3, kan man ikke være i tvivl om, at Mopper måske ikke lige er den mest traditionelle mor i verden.
Og det er hendes søn Mikkel Kessler da også bevist om. Allerede som knægt på Bryggen viste han, at han måtte lidt mere end sine kammerater. Det skriver motionsmagasinet FitLiving.
- Jeg havde en meget fri opvækst. I hvert fald hos min mor, min far var mere kontant. Min mor var selv blevet meget strengs opdraget, så hun havde besluttet sig for at gøre det modsatte med sine egne børn, siger han i et interview med magasinet.
LÆS OGSÅ: Mikkel Kessler: Jeg ser ikke "Familien fra Bryggen"
Søsteren Linses opdragelsesmetoder ligner nok i høj grad dem, Mor Ann brugte (Foto: Claus Poulsen)
LÆS OGSÅ: Mikkel Kessler risikerer kæmpe bødestraf
Så når lille Mikkel Kessler ville ud og spille bold eller hænge ud på gadehjørnet med vennerne, forsøgte han selv at få nogle faste rammer, for Mor Ann udstak ikke retningslinjer af egen fri vilje.
- Jeg kan huske, jeg sagde: "Hvornår skal jeg være hjemme?" Så svarede hun: "Du kommer bare, når du har lyst." Så sagde jeg: "Aj, sig lige hvornår." "OK. Så vær hjemme kl. 21." Det passede mig fint. For mine venner skulle være hjemme 19.30 - og i virkeligheden kunne jeg være blevet ude til kl. 23, fortæller bokseren og fortsætter:
- Jeg er glad for den barndom, jeg har haft på Bryggen. Jeg måtte mange ting, men det var jo ikke totalt grænseløst. Min mor sagde bare aldrig: "Nej, det må du ikke."
LÆS OGSÅ: Se klippet: Lort på menuen i "Familien fra Bryggen"
Men selvom enhver purk ville elske at have en mor, der havde et så løst forhold til regler, manglede Mikkel Kessler alligevel noget kontrol og nogle faste rammer. Og den måtte han altså finde et andet sted end i Mor Anns skjørter.
- Jeg hyggede mig - og så opsøgte jeg selv den disciplin, jeg ikke fik derhjemme. Den fik jeg, da jeg begyndte på at bokse.
LÆS OGSÅ:Mikkel Kessler er blevet far