Nyheder8. februar 2022

Jeff Bezos' superyacht er under angreb: Planer om rådne æg

En historisk bro i Rotterdam skal skilles ad, før Amazonstifteren Jeff Bezos' nye yacht kan sejles hjem til multimilliardæren. Nu protesterer flere tusinde.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21326561309871-1920x1156we.jpg
 Susan Walsh/AP/Ritzau Scanpix

Broen er 140 år gammel og har aldrig været skilt ad. Men multimilliardæren Jeff Bezos skal have sin yacht ud på det åbne hav - koste hvad det vil.

Yachten Y721, der har tre master og er 417 fod lang, kan ikke komme ud fra værftet og under broen, som det ser ud lige nu.

Derfor har Rotterdam sagt ja til at fjerne den midterste del af broen midlertidigt, så Jeff Bezos kan få adgang til sin superyacht.

Og det har fået flere lokale hollændere op i det røde felt.

Det skriver New York Post.

- Rotterdam blev bygget fra murbrokkerne af rotterdammere, og vi skiller det ikke kun ad for fallossymbolet på en milliardær med storhedsvanvid, skrev Pablo Strömann i en begivenhed på Facebook.

https://imgix.seoghoer.dk/22035400457706-1920x1279we.jpg
 Foto: Guy Fleury/AP/Ritzau Scanpix

Her er den yacht, der er ved at blive bygget for Amazonstifteren Jeff Bezos på værftet i Zwijndrecht tæt på Rotterdam i Holland. Foto: Guy Fleury/AP/Ritzau Scanpix

Det vil tage to uger at skille broen ad. En bro, der var et af de første landemærker, som blev restaureret i Rotterdam efter anden verdenskrig.

Opråb til de rige

Pablo Strömann opfordrer lokale til at medbringe rådne æg og kaste dem mod yachten, når den passerer vandvejen.

Indtil nu har 3000 personer tilkendegivet på Facebook, at de vil deltage i eventet, mens 10.000 har noteret, at de er interesserede i eventet.

https://imgix.seoghoer.dk/20220203-182307-4-1920x1280we.jpg
 Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix

Manden bag begivenheden har udtalt, at det ikke skal tages for seriøst - men at han forsøger at sende et signal til verdens rigeste.

- Jeg er rotterdammer og jeg tror, at folk med penge burde indse, at man ikke kan få alt til at gå præcis sin vej. Med det her er opråb, hører man vores stemme på en sjov måde, og det synes jeg går rigtig godt, siger Pablo Strömann.

Jeff Bezos nye superyacht vil være et af de største sejlskibe, der nogensinde er lavet i Holland, som ellers er et knudepunkt for bådbyggeri, skriver Bloomberg ifølge New York Post.

Sponsoreret indhold