Jason Watt: - Hun sagde sgu ja!

– Hun havde stukket lidt til mig før, så jeg sad ikke med nerverne uden på tøjet, da jeg friede til hende. Hun har det jo, ligesom jeg har det. Hun synes også, vi skal høre sammen for evigt. Men hun er den traditionelle type, så hun syntes, det var mandens job at fri, fortæller Jason Watt, der til august/september gifter sig med Majbrit Berthelsen.

– Hun havde stukket lidt til mig før, så jeg sad ikke med nerverne uden på tøjet, da jeg friede til hende. Hun har det jo, ligesom jeg har det. Hun synes også, vi skal høre sammen for evigt. Men hun er den traditionelle type, så hun syntes, det var mandens job at fri, fortæller Jason Watt, der til august/september gifter sig med Majbrit Berthelsen.

Foto: Dan Mariegaard

Tredje gang er forhåbentligt lykkens gang for Jason Watt, der i weekenden jublede på Facebook, da hans kæreste, Majbrit Berthelsen, havde sagt ”ja” til at gifte sig med ham.

– Hun sagde sgu ja, skrev den 46-årige racerkører på sin profil.

Den kommende brudgom har været gift to gange tidligere. Først med radio- og TV-værten Mai-Britt Vingsøe, der var fru Watt i tre år, og derefter med Sara Matthiesen, som var hans hustru i et år.


Jason Watt var gift med Mai-Britt Vingsøe fra 2000 til 2003, men de var sammen i årevis, inden de blev gift (Foto: Birger Storm)

– Vi sad hjemme i sofaen en aften, og så sagde jeg til hende, at nu havde vi jo været kærester i to år, og jeg syntes bare, at det blev bedre og bedre for hver dag, der gik. Så jeg spurgte hende, om hun ville gifte sig med mig, og så fik jeg et klart og rungende ja. Så åbnede vi to dåsebajere, og jeg ringede til hendes mor og spurgte, om jeg måtte få hendes datters hånd. Det måtte jeg heldigvis gerne, fortæller den tidligere racerkører med et grin til SE og HØR.

Fest i haven
Brylluppet skal stå til august eller september. Den præcise bryllupsdato er endnu ikke fastsat.

Parret har dog helt styr på, hvor både vielsen og den efterfølgende fest skal foregå.

– Det bliver hjemme i haven, så det bliver mere romantisk end prangende. Vi skal have godt vejr, og så skal vi holde en havefest for de nærmeste, fortæller racerkøreren, der sammen med sin kommende kone har planer om at invitere omkring 50 af deres nærmeste venner og familie til udendørs kærlighedsfest.

Jason Watt har sammen med ekskonen og radioværten Mai-Britt Vingsøe tvillingerne Noah og Filuca. Tvillingerne blev født i 2002, og mon ikke Watt får hænderne fulde, når de to snart rammer teenagealderen.

(Foto: Jesper Sunesen)

Den smilende racerkører udelukker helt og aldeles, at han og hans kommende hustru skal have børn sammen.

– Der er vi nøjagtigt samme sted. Hun har to, og jeg har tre, så vi er blevet enige om, at vi har bidraget til verdensbefolkningen, fastslår han. 

Sammen med sin ekskone, radio- og TV-værten Mai-Britt Vingsøe, har han tvillingerne Noah og Filuca, 13, og med sin anden ekskone har han sønnen Silas på snart ni år.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close