Jarl Friis-Mikkelsen: Sådan døde Ole

Foto: Aller Media

Det var et hjertestop, der var årsagen til Ole Stephensens alt for tidlige død.

Det oplyser hans ven Jarl Friis-Mikkelsen til Ekstra Bladet

Ligesom for resten af Danmark, kom det som et chok for Jarl, at Ole Stephensen var død.

Da han fik den triste nyhed overbragt, skyndte han sig på hospitalet, hvor han fik lov til at se Ole en sidste gang. 

- Det kom som en bombe. Simpelthen. Det endte med, at jeg tog ud på Gentofte Hospital, hvor han lå. Der fik jeg set ham en sidste gang, og det var jeg faktisk rigtig glad for, at jeg fik lov til af familien, siger Friis-Mikkelsen til Ekstra Bladet

Ole Stephensen blev kun 63 år gammel, og siden det i går aftes kom frem, at han var død, er det strømmet ind med kondolencer fra venner og bekendte. 

Blandt andet var hans tidligere kollega Line Baun Danielsen her til morgen i "Go'Morgen Danmark", hvor hun fortalte om tabet af sin gode ven.

Artiklen fortsætter efter videoen 

- Jeg synes, det er trist, uretfærdigt og alt for tidligt, sagde Line Baun Danielsen med skrøbelig stemme.

TV-værten og kommunalpolitikeren faldt pludseligt om omkring klokken 18.30, og det var ikke muligt at genoplive ham. Det oplyste familien til Ritzau.

Ole Stephensen efterlader sig sin hustru Julie Lund Stephensen og deres to døtre på henholdsvis 19 og 21 år.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close