Nyheder6. februar 2025

Januar slår uhyggelig rekord: Varmeste nogensinde

Den varmeste januar nogensinde målt var den januar, vi lige er gået ud af
Forskere advarer om, at enhver brøkdel af én grads opvarmning over 1,5 grader celsius øger størrelsen og hyppigheden af ekstreme vejrbegivenheder som hedebølger, kraftig regn og tørke. (Arkivfoto).
Forskere advarer om, at enhver brøkdel af én grads opvarmning over 1,5 grader celsius øger størrelsen og hyppigheden af ekstreme vejrbegivenheder som hedebølger, kraftig regn og tørke. (Arkivfoto).
 Foto: Himanshu Sharma/Ritzau Scanpix

Sidste måned var den varmeste januar nogensinde.

Det oplyser EU's klimatjeneste, Copernicus, torsdag.

Januar var således 1,75 grader celsius varmere end før industrialiseringen, hvor man begyndte at bruge kul og udlede drivhusgasser i atmosfæren.

Klimaforskere havde ellers forventet, at en lang række rekorder for temperaturen fra 2023 og 2024 ville aftage i 2025.

I januar sidste år toppede fænomenet El Niño, der fører varmere temperaturer med sig, og dette medvirkede til de to rekordvarme år.

I 2025 ventedes det modsatte - en afkølende La Niña-fase - at indtræffe.

Men varmen er forblevet på højeste niveau eller næsten på det højeste niveau lige siden. Det har udløst en debat blandt forskerne om, hvilke andre faktorer der holder temperaturen høj.

Det skaber forvirring, siger klimaforsker i Copernicus Julien Nicolas.

- Det er det, der gør det til lidt af en overraskelse. Man ser ikke en nedkølende effekt - eller i det mindste et midlertidigt stop - for stigningen i den globale gennemsnitstemperatur, hvilket vi ellers forventede.

I sidste måned lød det fra Copernicus, at de globale gennemsnitstemperaturer i 2023 og 2024 for første gang havde oversteget 1,5 grader celsius.

Det var ikke et brud på Paris-aftalen fra 2015, der stræber efter en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader. Det er dog et klart tegn på, at man nærmer sig grænsen.

Forskere advarer om, at enhver brøkdel af én grads opvarmning over 1,5 grader celsius øger størrelsen og hyppigheden af ekstreme vejrbegivenheder som hedebølger, kraftig regn og tørke.

Copernicus oplyser, at den vil overvåge havtemperaturerne nøje i hele 2025 for at få et fingerpeg om, hvordan klimaet vil opføre sig.

Havet er en vigtig klimaregulator, og køligere vand kan absorbere større mængder varme fra atmosfæren, hvilket er med til at sænke lufttemperaturen.

Det lagrer desuden 90 procent af den overskydende varme, der er kommet som følge af menneskers udledning af drivhusgasser.

Forskerne siger, at den periode, vi gennemlever lige nu, sandsynligvis er den varmeste, som Jorden har været i de sidste 125.000 år.

Sponsoreret indhold