JANNIE HELLE: FORLADER DANMARK

Engang berigede hun hele Danmark som populær TV-læge med markante smilehuller i det hedengange fredagsshow "Eleva2ren", men nu er smilet stivnet lidt.
Jannie Helle og hendes mand, musikeren Max Bonnén, flygter nemlig nu på det nærmeste ud af landet og vil skabe en ny tilværelse i Italien.
Ry og rygte ødelagt
- Alt er solgt. Vores ry og rygte er helt ødelagt, så nu flytter vi permanent ud af landet for at starte på en frisk, fortæller Jannie Helle med skælvende stemme.
Det ødelagte ry skyldes balladen om parrets kuldsejlede velgørenhedskoncert sidste år for Marie Cavallier og prins Joachim, der efter beskyldninger om urent trav måtte aflyses.
Især Ekstra Bladet kørte efterfølgende kritiske artikler om parret og Max Bonnéns firma World of Music, der blev kaldt for "fuskere" bag et arrangement, der byggede på luftkasteller.
- Vi føler os jaget ud af landet af Ekstra Bladet, fnyser den stærkt sygdomsplagede Jannie Helle således.
Læs mere i denne uges SE og HØR