Nyheder12. maj 2012

Jan Trøjborg: I dag begraves han

Kendte og ukendte danskere tager i Horsens afsked med den socialdemokratiske toppolitiker
Jan Trøjborg blev kun 56 år
Jan Trøjborg blev kun 56 år
 Foto: All Over

Horsens danner i dag ramme om en svær og bevægende begivenhed, når den 56-årige politiker Jan Trøjborg bisættes fra Klosterkirken og senere mindes med et stort arrangement i Forum Horsens.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes forgænger Poul Nyrup Rasmussen vil begge være blandt talerne under mindehøjtideligheden.

Det forventes, der møder så mange op til den kirkelige handling, at der bliver stillet højttalere op foran kirken.

Socialdemokratiske Jan Trøjborg var minister flere gange. Han var ved sin død borgemester i Horsens og formand for KL. Under et cykelmotionsløb sidste søndag faldt han pludselig om med et hjertetilfælde, og hans liv stod ikke til at redde.

Han efterlader sig fire børn. Bisættelsen går i gang klokken 10.

Sponsoreret indhold