Nyheder21. november 2011

Jan Fogs mareridt: Min hund blev angrebet

En muskelhund bed en luns af ejendomsmæglerens elskede Hannibal
Af af
Hannibal mangler en bid af sit venstre øre efter mødet med muskelhunden
Hannibal mangler en bid af sit venstre øre efter mødet med muskelhunden
 Foto: Niels S. Andersen

Kendis-mægleren Jan Fog oplevede sit værste mareridt, da hans 10 år gamle bassethund Hannibal blev angrebet af en frådende muskelhund.

- Min hushjælp Erna gik tur med Hannibal, da muskelhunden pludselig kom løbende imod dem. Hun løftede Hannibal op, men muskelhunden gik lige i flæsket på ham. Blodet sprøjtede, fortæller Jan Fog til seoghør.dk.

Læs også: Jan Fog: jager kvinder

Kort efter kom den bidske hunds ejer - der valgte at køre fra stedet med en bemærkning til Erna om, at det ikke var alvorligt, og at blodet på Hannibal blot skulle vaskes bort.

- Men Erna noterede bilens registreringsnummer, og jeg meldte episoden til politiet. Jeg tror, sagen endte med, at ejeren fik en advarsel.

Læs også: Pløret playboy

Hannibal blev ad flere gange lappet sammen hos dyrlægen og mangler i dag en del af sit venstre øre.

- Episoden fandt sted i foråret, men i dag har Hannibal det godt. Han døjer tilsyneladende ikke med psykiske traumer, siger Jan Fog.

I den nye bog I første række - overklassen indefra bruger Jan Fog et helt kapitel på at fortælle om de bassethunde, han har delt seng og liv med.


Sponsoreret indhold