Nyheder16. maj 2008

JAN FOGH: FRIEDE TIL FRØKJÆR

Den kendte liebhaver-ejendomsmægler jages af det modsatte køn. Ægteskab kunne sætte en stopper for hans kvindelige forfølgere. Det fik ham til at fri til TV2’s ”Go’ morgen Danmark”-vært
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/janfoghfrierstort-jpg.jpg

Mægleren, der er kendt fra TV2-programmet "Liebhaverne", er så populær hos sine kvindelige fans, at han indimellem må bede politiet om hjælp. I øjeblikket forfølges han af en kvinde, som bliver ved med at ringe til ham. Han har også tidligere måtte bede politiet om at fjerne en kvinde, der havde slået lejr på hans dørtrin.
Det fortalte han om i dagens udgave af "Go' morgen Danmark".

Værten Cecilie Frøkjær foreslog Jan Fogh, at han kunne gifte sig for at stoppe kvindernes forfølgelse.
Det førte til, at han bramfrit sagde: "Vil du gifte dig med mig, Cecilie?"

Det måtte den kønne morgenvært dog høfligt afslå. Hun er netop blevet separeret fra Lars Daneskov, som hun dannede par med i ti år. Sammen fik de børnene Mikkel og Sara, der henholdsvis er syv og fire år.

Sponsoreret indhold