Nyheder5. maj 2008

JAKOB HAUGEN-KOSSMANN: BEGRAVELSE

Den 18-årige dreng blev bisat i Hellerup
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/jacobbegravetstort-jpg.jpg

Det var godt, at solen skinnede fra en skyfri himmel mandag den 5. maj 2008. Fordi den bare 18-årige Jakob Haugen-Kossmanns sidste rejse på jorden blev smuk og fredelig. Men også fordi hans mange venner naturligt kunne skjule deres tårer bag store, mørke solbriller.

For der er ingen tvivl om, at Jakobs død er uforståelig. Den unge meget troende dreng var i flere uger forsvundet sporløst fra jordens overflade, indtil han i sidste uge blev fundet af en turistbåd i Københavns Havn. Politiet betragter sagen som selvmord - men det er der få af Jakobs venner og familie, der tror på. Fordi, han virkede som en lykkelig, ung mand. Men der var åbenbart rum i Jakobs hjerte, ingen kendte til. Og som offentligheden formentlig aldrig vil finde frem til.

Den katolske begravelse i Sct. Therese Kirke i Hellerup startede klokken ti, og kirken var fyldt til bristepunktet med venner og familie.
Jakobs mor Elisabeth Kossmann, sad forrest med resten af den nærmeste familie. Alle var klædt i mørkt tøj. Moderen var fattet under hele gudstjenesten. - Det er troen, der har holdt mig oppe. Jeg går til gudstjeneste hver dag, sagde hun, mens hendes søn stadig var meldt savnet.

Jakobs søster og bedstemor var meget berørte under begravelsen. Bedstemoderen, der er dårligt gående, måtte tage sig til ansigtet flere gange, da hun så på billeder af den unge dreng, og da præsten beskrev, hvordan Jakob var god mod andre mennesker, og hvordan han ville ud at rejse efter sommerferien. Det blev for meget for den ældre dame.

Sponsoreret indhold