Nyheder14. juli 2009

Jaden Smith: Skal spille Karate Kid

80'er-klassikeren skal genindspilles med legendariske Jackie Chan og Will Smiths søn i hovedrollerne
Will og Jaden i Kina i sidste uge i forbindelse med den nye film
Will og Jaden i Kina i sidste uge i forbindelse med den nye film
 Foto: All Over

Kungfu- og actionfilmhelt Jackie Chan har endnu en gang kastet sig over kampsport i genindspilningen af den klassiske film "Karate Kid" fra 1984.

Ifølge nyhedssitet 24.com besætter Jackie Chan hovedrollelisten sammen med Will Smiths søn, Jaden Smith, der skal spille den unge kampsportselev i filmen.

Will Smith selv skal også medvirke i tilblivelsen af filmen som producer.

"Kung Fu Kid"

Genindspilningen af "Karate Kid" kommer ifølge 24.com til at hedde "Kung Fu Kid". Optagelserne til filmen begyndte lørdag i Beijing, hvor filmens handling hovedsageligt foregår.

Ifølge filmselskaberne vil den nye film låne elementer fra den oprindelige historie, hvor en mobbet dreng (Jaden Smith) lærer at forsvare sig selv og finde indre ro med hjælp fra sin karate-mentor Mr. Miyagi.

I de tidligere film blev Mr. Miyagi spillet af den nu afdøde japanskamerikanske skuespiller Noriyuki "Pat" Morita, men denne gang er det Jackie Chan, der skal oplære den unge Smith.

Jaden Smith vant til at filme

Jaden Smith har tidligere arbejdet sammen med sin filmstjernefar i filmen "Jagten på lykke", hvor de begge havde hovedroller. Derudover har den unge Smith medvirket i filmen "Den dag Jorden stod stille" fra 2008, hvor han spillede sammen med Keanu Reeves.

Sponsoreret indhold