Nyheder6. november 2007

JACOB KUSCU: I FÆNGSEL

Han skulle have været julekalenderstjerne, i stedet blev den 21-årige skuespiller mandag dømt til seks måneders ubetinget fængsel for at have tvunget en 19-årig pige til anden kønslig omgang end samleje
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/jacubkuscu-jpg.jpg

Dermed blev byrettens dom fra september ændret. Den oprindelige dom lød på seks måneders betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste.

Overgrebet skete på et herretoilet på diskoteket, Club Poesi i København i april. Her tvang skuespilleren pigen ind i en toiletbås, åbnede hendes skjorte og bed hende hårdt i højre bryst. Derefter forsøgte han at få hende til at give ham et blowjob. Det lykkedes dog ikke. I stedet kørte han sin penis mellem brysterne på hende.

Jacob Kuscu spillede ellers en stor rolle, som en ung pigeglad fyr i TV2's julekalender, men TV-kanalen valgte efter byrettens dom for to måneder siden at aflyse julekalenderen og erstatte den med genudsendelse af Pyrus.

Skuespilleren skulle også være med i DR's nye dramaserie "Sommer". DR har også valgt at droppe Jacob Kuscu og genindspille scenerne med en anden skuespiller.

Sponsoreret indhold