Jackie Navarro er nu sanger.
Hvor hun tidligere har udmærket sig ved at være et kendt ansigt, uden at nogen egentlig vidste hvorfor, så plade-debuterer hun i dag med singlen "Touch My Tits". Og så er det, man kommer i tanke om, hvorfor det er, hun er kendt: Hun er en meget smuk pige med velformede attributter, som hun bestemt ikke har gemt af vejen.
- Jeg er mest kendt for mine bryster, men det er en sarkastisk titel. Det er bare for sjov, siger hun i dag i B.T.
Det er dog tvivlsomt, om husarerne, der nok skal dukke op, når hun tager ud i landet for at spille på forskellige diskoteker, opfatter sarkasmen og ikke i stedet vil forsøge at tage titlen som en bogstavelig opfordring.