Nyheder23. januar 2022

Italiensk villa kunne have blevet verdens dyreste: Ingen købere bed på krogen

En italiensk villa vurderet til 3,5 milliarder blev sat på auktion. Ingen købere bed på
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220118-184831-7-1920x1280we.jpg
 Foto: Remo Casilli/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den italienske Villa Aurora kunne i denne uge have blevet den dyreste private ejendom, der nogensinde har været solgt.

Villaen er vurderet til svimlende 3,5 milliarder kroner – hvis man skriver hele tallet ud, ser det altså sådan her ud: 3.500.000.000.

Det skriver CNN.

Villaen kom i løbet af ugen på auktion, hvor startprisen lå en smule under, hvad ejendommen ellers var vurderet til.

Startprisen lød på 2.600.000.000 danske kroner.

Artiklen fortsætter under billedet…

https://imgix.seoghoer.dk/21334454669533-1920x1280we.jpg
 Foto: Gregorio Borgia/AP/Ritzau Scanpix

Det er dette vægmaleri, der trækker villaens værdi så højt op. Det forestiller guderne Jupiter, Neptune og Pluto. Foto: Gregorio Borgia/AP/Ritzau Scanpix

Den nuværende ejer er født i Texas i USA og hedder Rita Carpenter og var gift med prins Nicolò Boncompagni Ludovisi af Piombino i italienske Toscana. Familien nedstammer fra Pave Gregory 15.

Derfor har Rita Carpenter også fået titlen prinsesse Rita Boncompagni Ludovisi.

Hvorfor er villaen så dyr?

Mange vil nok tænke: Hvordan pokker kan et hus være SÅ dyrt?

Villaen er nemlig pyntet med en af de eneste tilbageværende loftsmalerier fra den italienske kunster Michelangelo Merisi da Caravaggio – bedre kendt som Caravaggio.

Maleriet er ifølge Alessandro Zuccari, der er professor i moderne kunsthistorie på Sapienza Universitet i Rom, vurderet til omtrent 2,3 milliarder kroner. Det skriver CNN.

Artiklen fortsætter under billedet…

https://imgix.seoghoer.dk/20211116-174232-6-1920x1280we.jpg
 Foto: Remo Casilli/Reuters/Ritzau Scanpix

Villaen er fyldt med kunstværker og væg- loftsmalerier. Foto: Remo Casilli/Reuters/Ritzau Scanpix

Professoren blev kaldt ud til villaen for at vurderer loftsmaleriet, hvor han kaldte det ”uvurderligt, da det er det eneste tilbageværende loftsmaleri af en af de bedste malere i morderne historie”.

Skal på auktion igen

Til april skal villaen igen på auktion, hvor prisen bliver skruet en lille smule ned for at tiltrække købere.

Startprisen vil være 20 procent lavere end den lige har været. Nu er den lige under 2,1 milliarder kroner.

Hvis det ender med en privat vinder af budrunden, kan den italienske stat lægge et tilsvarende bud og få ejendommen.

De vil være optimalt, siger historiker Elizabeth Lev til CNN.

- Der er ikke noget, jeg heller vil se, end at villaen ender i hænderne på den italienske stat, så vi kan blive ved med nyde det (loftsmaleriet red.), siger hun.

Sponsoreret indhold