Nyheder27. marts 2023

Israelske ambassader ramt af generalstrejker

Det er kun et nødberedskab, der vil være på arbejde, lyder det

Personalet på Israels ambassader er ifølge nyhedsbureauet Reuters udtaget til at deltage i den generalstrejke, som landets fagforeninger har indkaldt til.

Reuters har et set brev, der er udsendt af fagforeningen, Histadrut. Heraf fremgår det, at ambassadens personale er udtaget til strejke.

Bemandingen på de israelske ambassader skal i stedet være på et nødberedskab.

Det er formanden for Histadrut, Arnon Bar-David, der har indkaldt til generalstrejke i Israel. Strejken er et modsvar til en domstolsreform, som regeringen i Israel vil gennemføre.

Reformen har udløst store protester og har fået kritik for at begrænse domstolenes kontrol med politikerne og beskytte korrupte politikere.

Modsat mener regeringen, at det er nødvendigt at begrænse dommernes magt.

Sponsoreret indhold