Nyheder5. april 2024

Israels militær erkender: Alvorlige fejl i Gaza

Israels militær begik "alvorlige fejl", da nødhjælpsarbejdere i Gaza blev dræbt. To officerer af afskediget.
Her stiger røgskyerne fra et israelsk angreb i Rafah.
Her stiger røgskyerne fra et israelsk angreb i Rafah.
 Foto: Mohammed Abed/AFP/Ritzau Scanpix

Den israelske hær, IDF, siger i en erklæring fredag, at militæret begik "alvorlige fejl", da syv nødhjælpsarbejdere i Gaza blev dræbt. I en redegørelse for forløbet hedder det, at militæret var efter "et bevæbnet Hamas-medlem" da drabene skete.

Ifølge Israel blev ofrene dræbt ved tre forskellige luftangreb udført af en israelske drone over fire minutter. Ofrene for angrebet løb for livet mellem tre køretøjer.

To israelske officerer er blevet afskediget efter drabene på hjælpearbejderne. Nødhjælpsorganisationen World Central Kitchen (WCK) siger, at IDF har taget vigtige skridt med disse afskedigelser.

– De to afskedigede officerer misopfattede "meget afgørende informationer" og brød militærets regler for kamp, hedder det. Tre andre officerer har fået en reprimande.

– Selv om der var store bogstaver på taget af nødhjælpsarbejdernes køretøjer kunne dronen ikke tyde disse i mørket, siger den pensionerede general Yoav Har-Even, som leder den israelske efterforskning af forløbet.

Han siger, at dette var en nøglefaktor, som førte til de alvorlige fejl.

WCK omtaler den israelske efterforskning og afskedigelserne af officerer som et vigtigt skridt, men den siger, at der er behov for systematiske ændringer for at hindre nye angreb mod hjælpearbejdere. Samtidig kræver WCK en uafhængig undersøgelse.

Organisationen har indstillet nødhjælpsarbejdet i Gaza indtil videre.

Højtstående israelske officerer viste fredag journalisters klip fra droneoptagelser, som viser en Hamas-kriger, som sluttede sig til World Central Kitchen-kolonnen ifølge AFP.

Droneoperatørerne lavede en "operationel fejlvurdering af situationen", efter at de mente at have set en formodet Hamas-kriger, som skød fra taget på en af de lastbiler, som blev eskorteret.

Hjælpeorganisationen har sagt, at gruppen var i et område, hvor der ikke var kamphandlinger, og at den kørte med to pansrede køretøjer med WCK-logo og en almindelig bil.

Israel har forklaret, at nødhjælpen blev fragtet ved nattetid for at undgå kaotiske køer ved uddelingsstederne.

Sponsoreret indhold