Nyheder7. marts 2014

Isabel Friis-Mikkelsen: Flasher ringen

Nu viser Casper Christensens kommende kone sine diamanter frem
Isabel Friis-Mikkelsen er blevet udstyret med tre store diamanter - se ringen her
Isabel Friis-Mikkelsen er blevet udstyret med tre store diamanter - se ringen her
 Foto: All Over

For et par uger siden kunne SE og HØR afsløre, at Casper Christensen har været på knæ for sin 18 år yngre kæreste Isabel Friis-Mikkelsen.

Dengang fortalte komikeren, at han friede under parrets tur til USA først på året, og at han havde medbragt ringen hjemmefra.

Casper Christensen: Har friet til Isabel

De nærmere omstændigheder omkring deres romantiske øjeblik ville han gerne holde for sig selv, ligesom forlovelsesringen indtil nu er forblevet hemmelig.

Isabel Friis-Mikkelsen har nemlig lagt et billede op på sin profil på instagram af sin smukke forlovelsesring.

Casper Christensen har fortalt Billed Bladet at ringen er købt hos Juvelér Hartmanns i København.

Den består af guld med tre store diamanter, og har med garanti kostet en mindre formue.

Casper Christensen har dog rigelig råd til at pynte sin smukke kæreste med diamanter.

Så rig er Casper Christensen

Det har tidligere været fremme, at den succesfulde komiker i 2012 tjente mere end 20 millioner - eller hvad der svarer til en månedsløn på mere end 400.000 kroner.

Turtelduerne er allerede i gang med bryllupsplanlægningen, men har endnu ikke fundet ud af, hvor det skal stå.

Til gengæld har Casper Christensen allerede udloddet en plads ved højbordet til den, af hans følgere på facebook, der finder på det bedste "parnavn" til ham og hans kommende hustru.

Sponsoreret indhold